VEO.dk er reklamefinansieret. Alt indhold og artikler på hjemmesiden skal betragtes som reklame.

fredag, oktober 9, 2026

VEO.dk er reklamefinansieret. Alt indhold og artikler på hjemmesiden skal betragtes som reklame.

Rollelister til film og serier

Rollelister til film og serier

Quiz

Padelquiz: 20 spørgsmål om reglerne, de fleste svarer forkert på

Padel scorer som tennis, men næsten alt andet er anderledes. Serven er underhånds, væggene er en del af spillet, og bolden må ramme dem — men kun i den rigtige rækkefølge. Herunder er tyve spørgsmål om de regler, der oftest bliver taget forkert på en almindelig bane. Reglerne følger Det Internationale Padelforbunds officielle spilleregler.

Padelquiz — 20 spørgsmål

Vælg dit svar, så står forklaringen med det samme. Alle svarene står også samlet nederst.

1. Hvordan skal serven slås?



Ikke helt. Overhåndsserv er ikke tilladt i padel.
Rigtigt. Serven slås underhånds, og bolden skal rammes i eller under hoftehøjde.
Ikke helt. Serveteknikken er fastlagt i reglerne.

2. Skal bolden hoppe, før man server?


Rigtigt. Ja. Bolden skal slippes og ramme gulvet én gang, før den slås.
Ikke helt. Det er tennisservens teknik, ikke padels.

3. Hvor mange serveforsøg har man?



Ikke helt. Der er to forsøg.
Rigtigt. To, ligesom i tennis. Fejles begge, er pointet tabt.
Ikke helt. Tre forsøg findes ikke i noget padelformat.

4. Hvordan tælles point?



Rigtigt. Som i tennis: 15, 30, 40, deuce og fordel.
Ikke helt. Padel bruger tennisens pointsystem.
Ikke helt. Det er bordtennis.

5. Hvor stor er en padelbane indvendigt?



Rigtigt. 20 meter lang og 10 meter bred.
Ikke helt. Det er tættere på en håndboldbanes bredde end på en padelbane.
Ikke helt. For stort — det ville nærme sig en tennisbane.

6. Må bolden ramme væggen på modstanderens side, før den rammer gulvet?


Ikke helt. Det er en fejl — bolden skal ramme gulvet først.
Rigtigt. Nej. Bolden skal ramme gulvet på modstanderens side, før den må røre en væg.

7. Må du spille bolden efter, at den er sprunget op i din egen bagvæg?


Rigtigt. Ja. Efter boldens hop på gulvet må du lade den ramme dine egne vægge og spille den derfra.
Ikke helt. Væggene på egen side er en del af spillet.

8. Hvor mange gange må bolden hoppe på gulvet?


Rigtigt. Én gang. To hop er et tabt point.
Ikke helt. Det ville gøre spillet meget langsommere — reglen er ét hop.

9. Hvor højt er nettet i midten?



Ikke helt. Lidt for lavt.
Rigtigt. 88 centimeter i midten og 92 centimeter ved stolperne.
Ikke helt. Det er badmintonnettets højde ved stolperne.

10. Har et padelbat strenge?


Ikke helt. Padelbats har ingen strenge.
Rigtigt. Nej. Bat’et er massivt med en perforeret slagflade — huller, ikke strenge.

11. Er håndledsstroppen på bat’et obligatorisk?


Rigtigt. Ja. Stroppen skal bæres om håndleddet under spil — det er en sikkerhedsregel.
Ikke helt. Reglerne kræver, at stroppen bruges.

12. Hvor server man hen?


Ikke helt. Serven går diagonalt.
Rigtigt. Diagonalt, ned i modstanderens modsatte servefelt — som i tennis.

13. Hvad sker der, hvis serven efter hoppet rammer trådhegnet direkte?


Rigtigt. Det er en fejl. Efter hoppet i servefeltet må bolden ramme sidevæggen af glas, men ikke trådhegnet.
Ikke helt. Trådhegnet er undtaget netop på serven.

14. Hvilken form spilles padel oftest i?


Ikke helt. Singlepadel findes, men på en smallere bane og er sjælden.
Rigtigt. Double. Banen og reglerne er bygget til fire spillere.

15. Må man røre nettet med bat’et under spil?


Ikke helt. Berøring af nettet er altid en fejl under spil.
Rigtigt. Nej. Berøring af nettet, stolperne eller modstanderens banehalvdel koster pointet.

16. Hvor kom padel oprindeligt fra?



Ikke helt. Spanien gjorde sporten stor, men opfandt den ikke.
Rigtigt. Mexico. Enrique Corcuera byggede den første bane i Acapulco i 1969.
Ikke helt. Argentina fik sporten tidligt, men den kom fra Mexico.

17. Må man gå uden for banen for at spille bolden?


Rigtigt. Ja, hvis anlægget har åbninger og plads udenfor. Mange baner har det ikke, og så gælder det ikke i praksis.
Ikke helt. Det er tilladt i reglerne — det afhænger af anlægget.

18. Er padelbolden den samme som en tennisbold?


Ikke helt. Trykket er lavere i en padelbold.
Rigtigt. Næsten. Den ligner en tennisbold, men har lidt lavere lufttryk og hopper derfor lidt lavere.

19. Hvor står serveren?


Rigtigt. Bag servelinjen, på sin egen banehalvdel, uden at træde på eller over linjen før slaget.
Ikke helt. Placeringen er fastlagt — bag servelinjen.

20. Hvad er den maksimale tykkelse på et padelbat?



Ikke helt. For tyndt — grænsen er højere.
Rigtigt. 38 millimeter. Længden må højst være 45,5 cm og bredden 26 cm.
Ikke helt. Det ville være over grænsen.

Svarene, samlet

  1. Hvordan skal serven slås?
    Underhånds, under hoftehøjde — Serven slås underhånds, og bolden skal rammes i eller under hoftehøjde.
  2. Skal bolden hoppe, før man server?
    Ja, én gang på gulvet først — Ja. Bolden skal slippes og ramme gulvet én gang, før den slås.
  3. Hvor mange serveforsøg har man?
    To — To, ligesom i tennis. Fejles begge, er pointet tabt.
  4. Hvordan tælles point?
    Som i tennis — Som i tennis: 15, 30, 40, deuce og fordel.
  5. Hvor stor er en padelbane indvendigt?
    20 × 10 meter — 20 meter lang og 10 meter bred.
  6. Må bolden ramme væggen på modstanderens side, før den rammer gulvet?
    Nej, gulvet først — Nej. Bolden skal ramme gulvet på modstanderens side, før den må røre en væg.
  7. Må du spille bolden efter, at den er sprunget op i din egen bagvæg?
    Ja — Ja. Efter boldens hop på gulvet må du lade den ramme dine egne vægge og spille den derfra.
  8. Hvor mange gange må bolden hoppe på gulvet?
    Én gang — Én gang. To hop er et tabt point.
  9. Hvor højt er nettet i midten?
    88 cm — 88 centimeter i midten og 92 centimeter ved stolperne.
  10. Har et padelbat strenge?
    Nej, det er massivt med huller — Nej. Bat’et er massivt med en perforeret slagflade — huller, ikke strenge.
  11. Er håndledsstroppen på bat’et obligatorisk?
    Ja — Ja. Stroppen skal bæres om håndleddet under spil — det er en sikkerhedsregel.
  12. Hvor server man hen?
    Diagonalt — Diagonalt, ned i modstanderens modsatte servefelt — som i tennis.
  13. Hvad sker der, hvis serven efter hoppet rammer trådhegnet direkte?
    Fejl — Det er en fejl. Efter hoppet i servefeltet må bolden ramme sidevæggen af glas, men ikke trådhegnet.
  14. Hvilken form spilles padel oftest i?
    Double — Double. Banen og reglerne er bygget til fire spillere.
  15. Må man røre nettet med bat’et under spil?
    Nej — Nej. Berøring af nettet, stolperne eller modstanderens banehalvdel koster pointet.
  16. Hvor kom padel oprindeligt fra?
    Mexico — Mexico. Enrique Corcuera byggede den første bane i Acapulco i 1969.
  17. Må man gå uden for banen for at spille bolden?
    Ja, hvis banen tillader det — Ja, hvis anlægget har åbninger og plads udenfor. Mange baner har det ikke, og så gælder det ikke i praksis.
  18. Er padelbolden den samme som en tennisbold?
    Næsten — lidt lavere tryk — Næsten. Den ligner en tennisbold, men har lidt lavere lufttryk og hopper derfor lidt lavere.
  19. Hvor står serveren?
    Bag servelinjen — Bag servelinjen, på sin egen banehalvdel, uden at træde på eller over linjen før slaget.
  20. Hvad er den maksimale tykkelse på et padelbat?
    38 mm — 38 millimeter. Længden må højst være 45,5 cm og bredden 26 cm.

Hvorfor reglerne om væggene forvirrer mest

Fordi de er asymmetriske. På din egen side er væggene dine venner: bolden må ramme dem efter hoppet, og du kan spille den derfra. På modstanderens side er de forbudte, indtil bolden har rørt gulvet. Det er den samme væg, to forskellige regler — og det er dét, der får nye spillere til at tvivle.

Bat’et er også reguleret

Maksimalt 45,5 centimeter langt, 26 centimeter bredt og 38 millimeter tykt, med en perforeret slagflade og en obligatorisk håndledsstrop. Inden for de rammer er der stor forskel på form, vægt og kernehårdhed, og det er dét, der afgør, hvordan et bat spiller.

Skal man vælge et, er formen det første spørgsmål og vægten det andet. Der findes oversigter over bat til padel, hvor form, vægt og balance står samlet, hvilket gør det muligt at sortere efter niveau i stedet for efter mærke.