Når dansk film tør lege med mørket – og vinder

Der er et øjeblik i Hokum, hvor Jesper Christensens privatdetektiv Carl Haglund sidder alene i et oplyst telefonkiosk midt om natten, cigaretrøgen kredser om hans ansigt som en grå krone, og man som tilskuer ikke er helt sikker på, om man skal grine eller holde vejret. Det er præcis dét øjeblik, der definerer filmen – og det er præcis dét øjeblik, som kun opstår, når de rigtige mennesker er samlet på de rigtige pladser.

Hokum er ikke en film, der lykkes på trods af sin rollebesætning. Den lykkes på grund af den. Og det er ikke en tilfældighed. Dansk film har siden Dogme-bølgens storhedsdage i 1990’erne haft en usædvanlig evne til at samle skuespillere med tyngde, sårbarhed og teknisk præcision i samme rum – og lade kemien gøre arbejdet. Med Hokum fra 2021 gentager historien sig, men i et nyt, mørkere og langt sjovere hjørne af den nordiske filmtradition.

Hvem er de vigtigste medvirkende i Hokum?

Lad os begynde med manden i telefonkiosken.

Jesper Christensen er en af de skuespillere, der har den sjældne evne til at fylde et billede ud uden at sige et ord. Hans Carl Haglund er ikke en helt. Han er udbrændt, lettere bitter og tydeligvis en mand med for mange år bag sig og for få succeser at vise frem. Christensen spiller ham med en indædt tørhed, der er både komisk og oprigtigt rørende – en balance, som meget få skuespillere i verden ville kunne holde fra scene til scene i halvanden times tid. At han er internationalt anerkendt fra James Bond-universet som den iskolde Mr. White er velkendt, men i Hokum viser han noget andet: en sårbar, slidtagen menneskelig absurdisme, der er meget mere dansk i sit udtryk.

Læs også artiklen medvirkende i The Bear

Overfor ham placeres Sidse Babett Knudsen som Freja Holmberg, den klient der sætter plottet i gang og hele vejen igennem næsten er umulig at gennemskue. Knudsen er en af de skuespillere, der tilsyneladende aldrig laver det åbenlyse valg. Freja Holmberg kunne være spillet som den klassiske femme fatale – henslængt, manipulerende, kold. I stedet giver Knudsen hende en nervøs energi og en indre logik, der gør hende langt mere interessant end arketypens løfter. Der er scener mellem Christensen og Knudsen, hvor man fornemmer, at to tungvægtere måler hinanden – og at ingen af dem er villige til at vige.

Og så er der Mads Mikkelsen.

Hans rolle som gangsterbossen Erik “Basco” Pedersen er teknisk set en birolle. I praksis er det en af de roller, man taler om, når man taler om filmen. Mikkelsen ankommer i filmens andet akt med den afslappede autoritet, der kun tilhører skuespillere, der har spillet alt fra Le Chiffre i Casino Royale til Hannibal Lecter i TV-serien Hannibal og Tobias Lindemann i den originale Pusher-trilogi. Han taler langsomt. Han bevæger sig næsten ikke. Og alligevel er han umulig at se væk fra. Robert- og Bodil-komiteerne bemærkede det med en nominering for bedste mandlige birolle – men æren ville have været velfortjent uanset.

Paprika Steen som kriminalbetjent Maja Kronborg er filmens vildeste kort. Hun spiller rollen med en knivskarp komisk timing, der minder om hendes arbejde med Thomas Vinterberg og Anders Thomas Jensen, men her er den sortere, mere kantede. Kronborg er ikke en sympatisk figur – hun er kompetent, hensynsløs og periodisk direkte morsom på en måde, der føles ubehagelig. Steen finder den balance med tilsyneladende lethed.

Læs også artiklen medvirkende i Grimm

Endelig er der Carsten Bjørnlund som Frejas bror, advokaten Simon Holmberg – filmens måske mest undervurderede præstation. Bjørnlund spiller idealisten som en mand, der ikke har erkendt, at hans idealisme for længst er blevet en overlevelsesstrategi. Det er en nuanceret, stilfærdig rolle i en film med mange stærke personligheder, og han holder sin plads med overbevisende ro.

Hvad kendetegner rollebesætningen i Hokum?

Det første, man lægger mærke til, er, at ingen af de medvirkende i Hokum spiller typer. De spiller mennesker.

Det lyder som en selvfølge. Det er det ikke.

Noir-genren har en naturlig tendens til at trække skuespillere mod arketype og karikatur – detektiven, kvinden, skurken. Instruktør Lars Jensen og hans cast har bevidst arbejdet imod den tyngdekraft. I pressekittet fra marts 2021 beskrev Jensen processen som en løbende forhandling med genrens forventninger: “Vi ville have publikum til at genkende noir-strukturen, men aldrig føle sig trygge i den.” Det krav stiller store krav til skuespillerne – de skal signalere genren og samtidig underminere den.

At castingvalget landede på netop disse fem er næppe tilfældigt. Christensen og Knudsen repræsenterer begge en generation af danske skuespillere, der er vokset op med Dogme-filmenes psykologiske realisme som fikspunkt. Mikkelsen, Steen og Bjørnlund kommer fra overlappende, men ikke identiske traditioner. Resultatet er et ensemble, der trækker i lidt forskellige retninger – og som netop derfor skaber den gnidning og energi, filmen lever af.

Cinematograf Linus Sandgrens karikerede, kontrastdrevne lysføring underbygger dynamikken. Lyset i Hokum er ikke det bløde, melankolske lys fra Susanne Bier-æraen. Det er skarpt, næsten tegneserieagtigt – og det tvinger skuespillerne til at finde nuancerne i det, de ikke viser, fremfor det, de gør.

Hvilke andre projekter kender vi de medvirkende fra?

At tale om rollebesætningen i Hokum er i bund og grund at tale om dansk films og tv’s seneste tre årtier.

Jesper Christensen har bevæget sig støt fra arthouse til international blockbuster og tilbage igen med en suverænitet, der imponerer. Før Bond-samarbejderne var han en bærende kraft i en lang række anmelderroste danske produktioner, og hans samarbejde med Susanne Bier i After the Wedding (2006) er stadig en reference for, hvad dansk karakterspil kan opnå i en international kontekst.

Sidse Babett Knudsen slog for alvor igennem internationalt som statsminister Birgitte Nyborg i Borgen – en rolle, der med rette betragtes som en af de mest komplekse kvindelige karakterer i nyere europæisk tv-drama. Siden har hun optrådt i Westworld på HBO og arbejdet med en stribe europæiske instruktører, men hun vender med jævne mellemrum hjem til dansk film og bringer hver gang en kaliber med sig, som det er svært at se bort fra.

Læs også artiklen medvirkende i True Detective

Mads Mikkelsen behøver næppe præsentation i 2021. Hans Oscar-nominering for bedste mandlige hovedrolle i Thomas Vinterbergs Another Round samme år som Hokums premiere placerede ham i en position, få danske skuespillere nogensinde har besat: globalt anerkendt, men stadig dybt forankret i den nordiske filmtradition.

Paprika Steen er et dansk skuespillerikon med rødder i Dogme-bevægelsen – hendes rolle i Thomas Vinterbergs Festen (1998) er stadig en af de mest citerede præstationer i moderne dansk filmhistorie. Hun har siden diversificeret sig bredt og arbejdet med alt fra Lars von Trier-universets arvtagere til populære tv-serier, men hendes evne til at gøre det ubehagelige morsomt og det morsomme ubehageligt er forblevet intakt.

Carsten Bjørnlund er primært et tv-fænomen i dansk sammenhæng – hans præstationer i DR-serier som Gidseltagningen og Rigtig Lykke har gjort ham til et velkendt ansigt i danske hjem – men Hokum er et eksempel på, at han besidder en dybde, der fortjener større lærred.

Hvorfor gør netop de medvirkende i Hokum historien mindeværdig?

En kriminalhistorie om en privatdetektiv og en gådefuld klient er ikke ny. Den har eksisteret siden Raymond Chandler satte Philip Marlowe på de støvede gader i Los Angeles i 1930’erne, og den har levet videre i hundredvis af variationer – fra Chinatown til Inherent Vice til den svenske Wallander-bølge. Hokums fortælling er på papiret genkendt.

Det, der løfter den ud af genkendelighedens grå zone, er en helt konkret ting: de medvirkende i Hokum ved, hvornår de skal trykke på og hvornår de skal slippe.

Christensen og Knudsens kemi er ikke romantisk i traditionel forstand – den er mere som to mennesker, der begge er overbeviste om, at den anden holder noget skjult. Det er en dynamik, der kræver, at begge skuespillere er villige til at gøre sig sårbare på en kontrolleret måde. Knudsen lader Freja forblive uklar uden at gøre hende utilgængelig. Christensen lader Carl forblive træt uden at gøre ham passiv. Balancen er sjælden.

Mikkelsens korte optræden er måske filmens tydeligste eksempel på, hvad et enkelt stærkt valg kan betyde. Han spiller ikke gangsterbossen som en trussel. Han spiller ham som en mand, der er keder sig. Det gør Erik “Basco” Pedersen langt farligere end nogen karikeret skurketype ville have gjort, og det giver filmen en ekstra dimension af sort humor, den ellers kunne have manglet.

At de medvirkende i Hokum samlet har modtaget rosende anmeldelser i internationale medier som Screen Rant og Collider og skabt et liv på sociale medier langt ud over den typiske danske films rækkevidde, er ikke overraskende. Det er konsekvensen af, at det rigtige cast møder den rigtige instruktør på det rigtige tidspunkt.

Ofte stillede spørgsmål om medvirkende i Hokum

Hvem spiller hovedrollerne i Hokum?

Jesper Christensen spiller privatdetektiven Carl Haglund, og Sidse Babett Knudsen spiller den gådefulde klient Freja Holmberg. De to udgør filmens bærende duo.

Hvem spiller skurken i Hokum?

Mads Mikkelsen spiller gangsterbossen Erik “Basco” Pedersen i en mindeværdig birolle, der gav ham en Bodil- og Robert-nominering for bedste mandlige birolle.

Hvem er instruktør på Hokum?

Hokum er instrueret af Lars Jensen, der tidligere har arbejdet med anmelderroste danske tv-serier som Nordlysets Skær og Drift.

Hvilke andre film og serier kender man de medvirkende fra?

Jesper Christensen er kendt fra James Bond-filmene, Sidse Babett Knudsen fra Borgen og Westworld, Mads Mikkelsen fra Another Round og Hannibal, Paprika Steen fra Festen, og Carsten Bjørnlund fra DR’s Gidseltagningen.

Hvor kan man se Hokum?

Hokum fik dansk biografpremiere i juni 2021 og er siden solgt til streaming i over 30 lande. Tjek aktuelle streamingtjenester som Netflix, TV2 Play eller HBO Max for tilgængelighed i din region.

Filmen slutter – ligesom den bedste noir – med at efterlade en fornemmelse af, at man ikke har fået hele sandheden. Det er en kunstnerisk beslutning, der kun virker, hvis publikum har investeret i karaktererne undervejs. At de medvirkende i Hokum formår at skabe den investering på under to timer, er i sig selv en bedrift. At de gør det med humor, præcision og et conspicuous fravær af selvhøjtidelighed, er det, der gør denne film til noget, man stadig taler om, lang tid efter at lyset i biografen er tændt igen.