Magiens ansigter: De medvirkende i Fate: The Winx Saga

Der er noget næsten paradoksalt over det øjeblik, Alfeas porte åbner sig for første gang på skærmen. En gotisk, irsk slotsarkitektur bader i blågrønt lys, en ung pige med flammende hår og endnu mere flammende temperament træder ind i en verden, hun ikke forstår – og pludselig sidder to generationer af seere klistret til skærmen på én gang. De, der voksede op med den farverige, italienske tegnefilm Winx Club i 00’erne, og en helt ny strøm af streamere, der suger YA-drama og mørke fantasy til sig som tørst jord regn. At samle dem begge kræver mere end et godt manuskript. Det kræver de rigtige ansigter.

De medvirkende i Fate: The Winx Saga er netop dét – de rigtige ansigter. Ikke nødvendigvis de mest kendte, ikke de mest erfarne, men en bemærkelsesværdig samling af unge britiske og internationale skuespillere, der bringer emotionel tyngde til en genre, der alt for tit nøjes med overfladisk glitter. I en tid, hvor fantasy-tv-serier er en industri for sig – fra Game of Thrones‘ arv til The Witcher og Shadow and Bone – viser Fate: The Winx Saga, at det ikke handler om størrelsen på budgettet, men om menneskene bag magien.

Læs også artiklen medvirkende i Shadow and Bone

Hvem er de vigtigste medvirkende i Fate: The Winx Saga?

Abigail Cowen: Ilden, der bærer serien

Hvis Fate: The Winx Saga har et gravitationscenter, hedder det Abigail Cowen. Den amerikanske skuespillerinde, født i Florida i 1998, bærer rollen som Bloom med en intensitet, der minder om de bedste øjeblikke i en anden rødhåret tv-teenager – nemlig Cheryl Blossom fra Riverdale, bare uden melodramaets ironi. Cowen er ikke ironisk. Hun er oprigtig til det smertefulde.

Bloom er en pige, der ikke ved, hvem hun er. Hendes kræfter er farlige, hendes fortid mystisk, og hendes evne til at elske og ødelægge er tæt forbundet. Cowen spiller dette med en sårbarhed, der aldrig glider over i selvmedlidenhed – en distinktion, der kræver præcision. Variety fremhævede netop hendes evne til at holde seeren i en konstant tilstand af empati og frygt på Blooms vegne. Man vil hende det godt, selv når hun ikke vil sig selv det godt.

Inden Fate havde Cowen gæsteroller i Chilling Adventures of Sabrina og var med i Netflix-teenageserien I Am Not Okay With This. Det var glimt af potentiale. I Fate: The Winx Saga indfriede hun det.

Hannah van der Westhuysen: Stjernen med sprækker

Stella er seriens mest umiddelbart glamourøse karakter – solfeen, prinsessen, den, alle kigger på. Hannah van der Westhuysen, britisk og uddannet ved Arts Educational Schools London, giver Stella en kompleksitet, som tegnefilmens version aldrig besad. Bag det lysende smil og det perfekte hår gemmer sig en ung kvinde knust af en mors forventninger og en offentligheds blik, hun aldrig bad om.

Van der Westhuysen behersker den kunst at smile med munden, mens øjnene fortæller noget ganske andet. Det er ikke lille. I en serie, der handler om at miste kontrollen over sine kræfter, er Stella måske den karakter, der mest kontrolleret har mistet kontrollen over sig selv – og van der Westhuysen spiller den ironi til perfektion.

Læs også artiklen medvirkende i Chilling Adventures of Sabrina

Precious Mustapha: Styrke som kompleksitet

Der er en scene i anden sæson, hvor Aisha – spillets blå vandfe – sidder alene og lader tårerne falde, ikke af svaghed, men af udmattelse. Det er et lille øjeblik, men Precious Mustapha gør det monumentalt. Den britisk-nigerianske skuespillerinde er seriens moralske kompas og fysiske kraft på én gang, og hun nægter at lade de to ting udelukke hinanden.

Mustapha er siden dukket op i et af årets mest ventede filmprojekter: Ballad of Songbirds and Snakes, The Hunger Games-universets prequel. Det er ikke tilfældigt. Der er en kvalitet hos hende – en evne til at fylde rum uden at råbe – som Hollywood bemærker.

Eliot Salt: Den stille revolution

Terra Harvey er seriens underdog og dens hemmelige hjerte. Eliot Salt spiller hende med en jordnær varme, der virker som et pusterum i en serie fyldt med dramatiske udbrud og magiske konfrontationer. Salt er teateruddannet og det mærkes – hendes tilstedeværelse er fysisk og præcis på en måde, der adskiller sig fra skærmskuespil, der er lært på settet.

I en genre, der historisk set har marginaliseret karakterer som Terra, er det en bevidst og velvalgt beslutning at give Salt det rum, hun får.

Hvad kendetegner rollebesætningen i Fate: The Winx Saga?

Castet i Fate: The Winx Saga er et produkt af en bevidst castingstrategi, der prioriterer emotionel dybde frem for stjernestøv. Skaberen Brian Young – bedst kendt fra The Vampire Diaries-universet – har åbenlyst hentet inspiration fra sin erfaring med ensemble-casting, hvor det handler om, hvad karaktererne gør ved hinanden, ikke bare hvad de gør alene.

Dynamikken mellem de fire centrale feers rollebesætning er seriens stærkeste kort. Cowen og van der Westhuysen spiller mod hinanden med en friktion, der føles optjent, ikke konstrueret. Mustapha og Salt udgør en form for emotionelt anker for de vildere narrativer. Og i birollerne finder man Danny Griffin som Sky – en prins med byrder tunge som rustning – og Freddie Thorp som Riven, seriens mest fascinerende destabiliserende element.

Thorp giver Riven en rastløshed, der minder om klassiske rebel-arketyper i britisk ungdomsdrama. Han er ikke ond; han er bange. Og det er mere interessant.

Castingmæssigt er det også værd at dvæle ved, at serien skiftede skuespiller i rollen som Musa mellem sæson 1 og sæson 2 – fra Elisha Applebaum til Jacob Dudman. Det er en usædvanlig beslutning, der afspejler seriens vilje til at omforme sig selv, men som også skabte turbulens hos en fanbase, der var knyttet til Applebaums fortolkning.

Læs også artiklen medvirkende i Wednesday

Hvilke andre projekter kender vi de medvirkende fra?

En af de interessante fortællinger om de medvirkende i Fate: The Winx Saga er, at serien for mange af dem fungerede som et egentligt gennembrud – ikke bare et skridt på stigen, men selve springbrættet.

Abigail Cowen havde været på skærmene før, men det var Bloom, der gjorde hende til et navn. Siden har hun navigeret forsigtigt, og industrien holder øje. Hannah van der Westhuysen bevæger sig mod britisk periodedrama med en BBC-produktion i horisonten – et naturligt skridt for en skuespillerinde med hendes klassiske træning.

Danny Griffin havde inden Fate vist sit ansigt i BBCs mediethriller The Capture, en seriøs og velanskrevet serie, der demonstrerede, at han kunne holde skærmen i voksensammenhænge. Hans rolle som Sky er en form for bro – et midtpunkt mellem den unge helt og den komplekse voksne mand, han bevæger sig mod at spille.

Freddie Thorp har siden Fate medvirket i Netflix-dramaet Stay Close og thrilleren Crossfire Mountain. Hans karrierevej antyder en skuespiller, der søger roller med moralsk tvetydighed – og finder dem.

Elisha Applebaum, der forlod serien efter første sæson, dukkede op i Steve McQueens anmelderroste Small Axe-antologi – et spring til noget langt mere kunstnerisk krævende og kulturelt betydningsfuldt. Det siger noget om bredden i den talentmasse, de medvirkende i Fate: The Winx Saga repræsenterer.

Hvorfor gør netop de medvirkende i Fate: The Winx Saga historien mindeværdig?

Fate: The Winx Saga er ikke en perfekt serie. Kritikerne har ret i, at manuskriptet halter i perioder, at tempoet i første sæson er ujævnt, og at plottet ind imellem falder i genreklischéernes favntag. Men serien er mere end summen af sine dramaturgiske mangler – og det skyldes i udpræget grad castet.

Hvad der adskiller de medvirkende i Fate: The Winx Saga fra en generisk fantasy-rollebesætning, er deres kollektive evne til at spille tab. Ikke sejr. Ikke magi. Tab. Bloom mister kontrollen. Stella mister masken. Aisha mister troen. Terra mister naiviteten. I en genre, der oftest belønner heltemodet, belønner Fate: The Winx Saga sårbarheden – og skuespillerne leverer det med en overbevisning, der løfter serien over dens egne begrænsninger.

Brian Youngs vision om at udforske “de unge feers følelsesmæssige dybder” ville have været tomt uden de rigtige skuespillere til at bære det. Det er ikke et neutralt udsagn. Det er præcis det, der sker på skærmen: en instruktørs vision møder et casts villighed til at gøre sig sårbare, og resultatet er øjeblikke af ægte genkendelighed midt i et magisk univers.

Og måske er det netop dét, der gør serien til mere end nostalgi for 00’er-børn. Feernes kræfter er en metafor – for puberteten, for identitetssøgningen, for det at opdage, at det, der gør dig anderledes, både kan ødelægge dig og redde dig. Den metafor fungerer, fordi de medvirkende i Fate: The Winx Saga tror på den.

Ofte stillede spørgsmål om medvirkende i Fate: The Winx Saga

Hvem spiller hovedrollen i Fate: The Winx Saga?

Abigail Cowen spiller Bloom, seriens centrale karakter og ildfe. Hun er omdrejningspunktet i begge sæsoner og bærer seriens emotionelle fortælling.

Hvem er instruktør og skaber af Fate: The Winx Saga?

Serien er skabt af Brian Young, der er bedst kendt for sit arbejde på The Vampire Diaries-universet. Executive producers inkluderer Iginio Straffi og Nicole Oliver fra Rainbow S.p.A., der originalt skabte Winx Club. Episodeinstruktører tæller blandt andre Lisa James-Larsson og Elizabeth Allen Rosenbaum.

Hvilke andre serier og film kender man skuespillerne fra?

Abigail Cowen er kendt fra I Am Not Okay With This, Hannah van der Westhuysen fra britiske teaterproduktioner, Precious Mustapha fra Ballad of Songbirds and Snakes, Danny Griffin fra The Capture, og Freddie Thorp fra Stay Close og Crossfire Mountain.

Hvorfor skiftede skuespilleren i rollen som Musa mellem sæson 1 og 2?

Elisha Applebaum spillede Musa i sæson 1, men blev erstattet af Jacob Dudman i sæson 2. Officielle årsager er ikke fuldt ud kommunikeret, men omstillingen skabte debat blandt fans, der var særligt knyttet til Applebaums fortolkning af karakteren.

Hvor kan man se Fate: The Winx Saga?

Begge sæsoner er tilgængelige på Netflix.

I en streamingtid, hvor fantasy-serier produceres i industrielt tempo, er det let at glemme, at det er mennesker – ikke CGI, ikke budgetter, ikke franchiser – der afgør, om magi føles ægte. De medvirkende i Fate: The Winx Saga minder os om det. Serien er deres. Og det er den bedre for.