Når Montereys tåge løfter sløret – et portræt af de medvirkende i Big Little Lies

Der er noget ved Monterey, der ikke er, som det ser ud. De pastelmalede villaer langs kysten, de bølgende tågebankernes grå silke over Stillehavet, de velklædte mødre med deres lattes og deres smil – alt sammen en facade, der skjuler noget råt og ubehageligt underneath. Det er præcis denne dobbelthed, HBO-serien Big Little Lies udnytter med kirurgisk præcision. Og bag den dobbelthed sidder et cast, der ikke blot portrætterer hemmeligheder – de er hemmeligheder, pakket ind i pragtfulde præstationer.

Men hvad sker der egentlig, når man samler fem af tidens stærkeste kvindelige skuespillere i én produktion og giver dem materiale, der tager dem seriøst? Svaret hedder Big Little Lies, og det er måske det mest bemærkelsesværdige ensembleprojekt, tv-mediet har frembragt i det 21. århundrede. De medvirkende i Big Little Lies repræsenterer ikke blot et samling af talenter – de repræsenterer et opgør med den måde, kvinder traditionelt er blevet portrætteret på skærmen.

Læs også artiklen medvirkende i Pretty Little Liars

Hvem er de vigtigste medvirkende i Big Little Lies?

Reese Witherspoon har altid haft noget ved sig, der er svært at sætte ord på. En slags lysende, næsten aggressiv tilstedeværelse, der fylder rummet, selv når hun er den mindste i det. Som Madeline Martha Mackenzie – seriens sociale omdrejningspunkt, der orkestrerer, mægler og manipulerer med ubesværet elegance – finder Witherspoon en rolle, der passer hende som en handske syet direkte til hendes personlighed. Men Madeline er ikke bare sjov og charmerende. Under overfladen bærer hun en gnav af utilfredshed, en fornemmelse af at livet på en eller anden måde er gledet hende forbi, mens hun stod og arrangerede andres tilværelser. Det er en nuanceret præstation, der vandt hende en velfortjent Golden Globe.

Overfor hende står Nicole Kidman som Celeste Wright, og her sker der noget, man sjældent oplever på tv. Kidman – Oscar-vinder, international superstjerne, et navn der i årtier har betydet prestige – giver sig fuldstændig hen til en karakter, der er smertefuld at se på. Celeste er gift med den charmerende, succesfulde Perry, og ægteskabet bærer præg af en vold, der veksler med passion og kærlighed på en måde, der er klaustrofobisk realistisk. Kidmans ansigt er seriens vigtigste visuelle instrument: et ansigt, der på samme tid kan udtrykke kærlighed og rædsel, ofte i samme sekund.

Shailene Woodley kom til rollen som Jane Chapman efter år i ungdomssucceserne The Fault in Our Stars og Divergent-trilogien, og mange undrede sig over, om hun ville magte de tunge scener. Svaret viste sig hurtigt at være et rungende ja. Woodley bærer Jane med en undertrykt smerte, der aldrig bliver melodramatisk – hun er seriens moralske kompas, den nyindflyttede alenemor med noget i fortiden, hun endnu ikke helt kan sætte ord på. Det er stille, indefra kommende skuespil af høj klasse.

Laura Dern som Renata Klein er seriens mest eksplosive element, og det er ment som et kompliment. Renata er den selvskabte erhvervskvinde med en datter i centrum af seriens konflikter, og Dern spiller hende med et temperament, der kan nå kogepunktet på sekunder. Det er let at afskrive Renata som karikaturen af den karrierehungrende overklassekvinde, men Dern sørger for, at der altid er noget sårbart gemt bag den brølende facade. Hendes timing er upåklagelig, og hendes scener er seriens mest umiddelbart underholdende.

Zoë Kravitz som Bonnie Carlson er seriens mest underspillede kraft, og det er også det, der gør hende interessant. Bonnie er yogalærer, stepmor og tilsyneladende alt det, man ikke umiddelbart kan hade – og netop det gør hende til et måltavle for Madelines irritation. Kravitz spiller rollen med en ro, der efterlader rum til, at seeren selv kan spørge: hvad gemmer hun? Det viser sig at være langt mere end nogen forventede.

Og så er der Alexander Skarsgård som Perry Wright. Den svenske skuespiller er i forvejen et kendt ansigt fra True Blood og Tarzan, men det var rollen som Celestes mand, der virkelig definerede ham som seriøs karakterskuespiller. Perry er charmerende, smuk og dybt ubehagelig – en mand, hvis kærlighed er umulig at skelne fra hans kontrol. Skarsgård spiller ham med en krop, der altid synes klar til at eksplodere, og det er en fysisk præstation, der går under huden på en måde, man ikke glemmer.

Læs også artiklen medvirkende i Tell Me Lies

Hvad kendetegner rollebesætningen i Big Little Lies?

De medvirkende i Big Little Lies er usædvanlige af én særlig årsag: de er alle på toppen af deres karrierer. Det er ikke en serie, der samler lovende debutanter eller støvede veteraner i genopstandelse. Det er fem kvinder – og siden sæson to, seks – der alle befinder sig i et professionelt og kunstnerisk sted, hvor de præcis ved, hvad de kan, og hvad de vil. Det skaber en kemi på skærmen, som er svær at sammenligne med noget andet i nyere tv-drama.

Castingprocessen bag Big Little Lies er i sig selv en lille kulturhistorie. Det var Reese Witherspoon og Nicole Kidman, der erhvervede rettighederne til Liane Moriartys roman og aktivt producerede serien frem mod realisering – en model, der stadig er relativt sjælden i Hollywood, hvor kvindelige skuespillere oftest venter på at blive tilbudt projekter frem for selv at skabe dem. Det faktum, at de to kvinder bag kameraet er de samme som foran det, smitter af på seriens DNA: her er ingen, der er blevet castet for at pynte eller udfylde kvoter. Her er folk, der kender historierne indefra.

Den kulturhistoriske reference er ikke til at komme udenom. Big Little Lies placerer sig i en lang tradition af fortællinger om kvinder bag lukkede forhæng – fra Desperate Housewives til Far from Heaven – men adskiller sig ved konsekvent at afvise den let ironiske distance, disse forgængere ofte søgte tilflugt i. Her er ingen voiceover, der holder os på afstand. Her er ingen punchline, der mildner ubehaget. De medvirkende i Big Little Lies bærer historien direkte, uden sikkerhedsnet.

Hvilke andre projekter kender vi de medvirkende fra?

Det er nærmest lettere at spørge, hvad de ikke har lavet. Reese Witherspoon er en af Hollywoods mest alsidige skuespillerinder, og hendes vej hertil gik over en Oscar for Walk the Line, den udødelige Elle Woods i Legally Blonde og senest rollen som Alex Levy i The Morning Show på Apple TV+, hvor hun igen er producer. Hun er i dag lige så meget kulturkraft som skuespillerinde.

Nicole Kidman har efter Big Little Lies befæstet sin position som tv-dramaets mest ambitiøse fortolker med The Undoing på HBO – endnu en serie, der placerer hende i rollen som en kvinde, hvis tilsyneladende perfekte liv krakelerer. Hendes karriere spænder over Moulin Rouge!, Eyes Wide Shut og The Hours, der indbragte hende en Oscar, og det er svært at pege på en skuespillerinde, der med samme konsekvens har søgt de mørke, komplicerede kvindeskæbner.

Laura Dern er i en klasse for sig, hvad angår filmografisk bredde. Fra sin tidlige gennembrudsrolle i Blue Velvet hos David Lynch over Jurassic Park, Wild og senest en scene-stjælende præstation i Marriage Story – der indbragte hende en Oscar – til sine mange samarbejder med nogle af verdens mest eksperimenterende instruktører. Hun er en af de skuespillerinder, der gør enhver produktion større blot ved at sætte foden indenfor.

Shailene Woodley har siden Big Little Lies bevæget sig væk fra ungdomsuniverset og mod tungt dramaindhold som Endings, Beginnings og Hulus Dopesick, der bekræfter, at hun har et hurtigt udviklende repertoire. Alexander Skarsgård har ligeledes rykket sig markant: hans rolle som Lukas Matsson i Successions fjerde sæson var en triumf i kvælende karisma, og den svenske skuespiller synes med alderen kun at blive mere præcis i sit valg af roller.

Læs også artiklen medvirkende i Under the Bridge

Hvorfor gør netop de medvirkende i Big Little Lies historien mindeværdig?

Der er en scene i seriens første sæson, hvor Celeste og Perry sidder i en parterapi-session, og terapeutens blik bevæger sig langsomt fra den ene til den anden, mens ordene i rummet ikke rigtig svarer til det, ansigterne fortæller. Det er en scene, der varer lidt over to minutter, og i løbet af de to minutter sker der mere drama end i mange seriers fulde sæsoner. Det sker, fordi Nicole Kidman og Alexander Skarsgård ikke behøver mere end blikke og vejrtræk for at fylde scenen.

Det er den slags øjeblikke, der gør de medvirkende i Big Little Lies uundværlige for fortællingen. En anden besætning ville have gjort serien til god underholdning. Disse skuespillere gør den til noget, man taler om år efter.

Meryl Streeps ankomst i sæson to som Perry Wrights mor, Mary Louise, er et godt eksempel på, hvad det betyder, når man tilføjer det rette talent på det rette tidspunkt. Streep spiller en kvinde, der elsker sin søn, nægter at acceptere sandheden om ham og gør det med en stille, iskold tvetydighed, der er nærmest umulig at afkode. Hendes scener med Kidman er seriens intellektuelle højdepunkter – to af skuespilhistoriens største ikoner, der sparrer om skyld, tab og moderlig kærlighed.

De medvirkende i Big Little Lies løfter i fællesskab et stof, der i andre hænder let kunne have endt som glamourøst melodrama. I stedet bærer de en fortælling om vold, venskab og overlevelse med en værdighed og præcision, der placerer serien på niveau med de bedste dramaproduktioner, tv-mediet nogensinde har frembragt. Det er ikke bare god casting – det er casting som kunstnerisk vision.