Indvirkningen af Virtual Reality på Digitale Oplevelser
Digitale oplevelser har været igennem en rivende udvikling i løbet af de seneste par år, og i dag er der et stort fokus på at opbygge digitale miljøer og oplevelser på tværs af mange industrier. Lige fra at du kan designe dit nye køkken på en online platform, til at du kan fordybe dig i casino gratis spins og nyde underholdning og sjove spil, er der efterhånden ingen grænser for hvad du kan bruge dine digitale enheder til.
Og Virtual Reality kan være det næste skridt mod at gøre digitale oplevelser endnu mere indlevende og interessante. Virtual Reality har ganske vist haft nogle udfordringer undervejs, og endte aldrig rigtig med at blive den banebrydende succes som mange nok havde troet – primært grundet behovet for særligt udstyr.
Men det betyder ikke at Virtual Reality bølgen ikke allerede har haft en enorm indvirkning på digitale oplevelser – og det betyder naturligvis heller ikke at vi aldrig kommer til at se mere til fænomenet.
VR Shopping

Som vi kort løftede sløret for i starten af artiklen, har shopping industrien hurtigt spottet det store potentiale der ligger i VR teknologier. Og i dag kan du støde på teknologien i en lang række industrier. Med kameraet på din tablet eller din telefon, kan du pludselig se hvordan den sofa du overvejer at købe, ser ud i din stue.
Eller hvad med en ny bil? De fleste bilmærker har investeret mange penge i at bygge såkaldte configurators, hvor du kan skræddersy din helt egen drømmebil, og få sendt salgssedlen direkte til nærmeste forhandler. Hos nogle fabrikanter kan du endda køre kortet igennem direkte på hjemmesiden, og bestille din bil nøjagtig som du bestiller en t-shirt.
Og nu vi er ved emnet om t-shirts, så har mode-industrien også fået overordentligt godt fat i konceptet. Mange steder kan du nemlig ”prøve” tøjet på, helt uden du behøver besøge en fysisk butik, eller bestille tøj for blot at returnere det bagefter. Dette er ikke bare en glimrende funktion for kunderne, men kan også være med til at spare butikker for en lang række omkostninger i forhold til returfragt, og samtidig spare ressourcer på deres kundeservice afdeling.
En ny Mødekultur
Takket være en globaliseret verden, har virksomheder pludselig fået adgang til langt større kundemarkeder, og samtidig langt større puljer af talent – men det kommer naturligvis også med sine helt egne udfordringer. For det vil ofte stadig være nødvendigt at afholde møder, men dette kan pludselig være svært når folk er placeret så langt fra hinanden.
I dag er der mindst 1 remote deltager i 80% af møder, og dette har affødt en helt ny industri; nemlig en industri der gør det lettere at facilitere disse online møder. Jabra er et godt eksempel her, der i årevis har leveret hardware i form af headsets og webcams, til at understøtte denne mødekultur. Men software virksomhederne har også lagt sig i selen for at konkurrere om at skabe de bedste mødeværktøjer.
I dag ønsker en stor del af erhvervslivet – både virksomheder såvel som medarbejdere – at udnytte fleksibiliteten ved hybridarbejde, og det ser ikke ud til at denne tendens kommer til at forsvinde lige foreløbig. Derfor vil vi formentlig kunne komme til at se langt flere investeringer i disse sektorer – både på hardware og software siden.
Virtuel Turisme
Rejse- og turisme industrien har i lang tid været i skarp konkurrence, på et marked der af gode grunde altid har været – og altid vil være – globalt. Med virtual reality kan destinationer, hoteller, eventparker og lignende invitere potentielle turister og besøgende indenfor – uden at de behøver forlade deres eget hjem.
Ligesom med produkt konfiguratorer fra shopping industrien, kan dette være med til at give potentielle kunder et indblik i hvilke destinationer de har lyst til at besøge, og kan også være med til at gøre det lettere for turister at planlægge deres rejser. Samtidig er det en mulighed for at erhvervsdrivende kan markedsføre sig på en anden måde end hidtil, og dermed sørge for at deres budskab kommer ud til de korrekte modtagere.
Virtuel turisme ses eksempelvis ofte ved store og kendte turistdestinationer, som for eksempel Louvre og Eiffeltårnet, men også i forhold til naturoplevelser – og sågar fine dining! Ligesom virksomhederne, har turismeindustrien også en interesse i at kunne appellere til et globalt publikum, og der er ingen tvivl om at vi kun har set toppen af isbjerget i denne industri.
Hvad Driver Udviklingen?
Med digitaliseringen blev det lettere for folk at foretage research, før de foretog et køb. Hvor man for 30 år siden ikke kunne forestille sig at booke en rejse uden om et rejsebureau, er det i dag langt størstedelen af rejser, som bookes uden kontakt med en rejseagent. Og vi ser samme tendens i forhold til shopping. Hvor man tidligere ville gå ned til hvidevareforhandleren for at købe en kaffemaskine, klarer forbrugerne ofte størstedelen af købsprocessen hjemmefra.
Dette giver nye muligheder for virksomhederne, men det står samtidig meget klart, at virksomhederne er nødt til at læne sig ind i denne udvikling, og konstant have fokus på at udvikle nye, digitale koncepter der kan understøtte denne tendens, for ellers kan det blive svært for dem at fastholde deres kunders interesse, på et marked der til stadighed bliver mere konkurrencepræget.