Medvirkende i The Testaments

Der er noget næsten ceremonielt over den måde, Gileads verden præsenterer sig på. De knaldrøde kapper. Den hvide vinge. Det afmålte blik, der aldrig møder dit. Når Margaret Atwoods dystopi vender tilbage til skærmen med The Testaments, er det ikke bare en fortsat historie – det er en invitation til at se det samme magtfulde og skræmmende samfund fra helt nye vinkler. Og i et univers, der er bygget på tavshed og undertrykkelse, er spørgsmålet om, hvem der får lov at tale – og hvem der fortolker de stemmer – mere afgørende end nogensinde.

De medvirkende i The Testaments bærer en usædvanlig tung arv. De overtager et tv-univers, der over fem sæsoner af The Handmaid’s Tale er blevet et af de mest kulturelt debatterede i nyere fjernsynshistorie. Og de gør det i en tid, hvor de temaer, Atwood beskriver – religiøs fundamentalisme, kvinders kropsautonomi, statens kontrol med det private liv – føles mere aktuelle end da romanen udkom i 2019. Det er den slags kontekst, der kan knuse en produktion under sit eget vægt. Eller løfte den til noget virkelig betydningsfuldt.

Læs også artiklen medvirkende i The Handmaid’s Tale

Hvem er de vigtigste medvirkende i The Testaments?

Ann Dowd som Aunt Lydia – magtens menneskelige ansigt

Hvis der er ét navn, der samler de medvirkende i The Testaments i et fælles gravitationsfelt, er det Ann Dowds. Rygterne – der efterhånden er blevet til noget nær en åbenlys hemmelighed i branchekredse – peger entydigt på, at hun vender tilbage som Aunt Lydia, den kvinde der mere end nogen anden karakter kom til at definere Gileads moralske kompleksitet i The Handmaid’s Tale.

Det er en præstation, man sjældent ser magen til i moderne tv-drama. Dowd formåede at gøre en medskyldig i et totalitært systems overgreb til en figur, man næsten uvilkårligt forstod – ikke fordi man billigede hendes handlinger, men fordi hun aldrig lod Lydia blive et monster uden indre liv. Der var altid noget på spil bag øjnene. En overbevisning. Måske endda en tvivl.

I romanens univers er Aunt Lydia naturligvis central. The Testaments er delvist skrevet som Lydias egne hemmelige erindringer – en slags testamente til eftertiden om, hvad hun vidste, og hvad hun valgte at gøre med den viden. Det er en rolle, der kræver en skuespiller med evnen til at bære en hel series moralske tyngdepunkt. Dowd har bevist, at hun kan det.

Agnes og Daisy – to unge kvinder, to verdener

De to andre centrale stemmer i Atwoods roman tilhører Agnes og Daisy – én opvokset inden for Gileads mure, én i Canada på den anden side af grænsen. Det er endnu ikke officielt bekræftet, hvem der besætter disse roller, men det ændrer ikke ved det faktum, at de udgør seriens egentlige hjerte.

Agnes er Gilead-pigen, opdraget til lydighed, men besiddende en indre modstandskraft, der stille og roligt lægger sig an mod systemet. Daisy er canadieren, teenageren udefra, der pludselig trækkes ind i en verden, hun kun kender fra nyhedsklip og vage familiehistorier. Sammen danner de to karakterer det generationsmæssige håb, som Lydias testamente i virkeligheden er skrevet til.

Castingen af disse to unge kvinder vil formentlig blive en af de mest omtalte beslutninger i hele produktionen. Det handler ikke blot om skuespilteknisk kompetence – det handler om at finde to stemmer, der kan bære en fortælling om identitet, arv og valg, uden at den ene overskyggger den anden.

Læs også artiklen medvirkende i Orange is the New Black

Hvad kendetegner rollebesætningen i The Testaments?

Der er en tradition i ambitiøst tv-drama for at samle et ensemble, der ikke nødvendigvis er bygget på stjernestatus, men på præcision. The Wire gjorde det. Succession gjorde det. The Handmaid’s Tale gjorde det i høj grad selv – Elisabeth Moss var ingen ukendt, men det var den samlede rollebesætning, der løftede seriens niveau fra god til uforglemmelig.

De medvirkende i The Testaments ser ud til at følge samme filosofi. Man arbejder ifølge produktionskilder med britiske og amerikanske karakterskuespillere til de nye kommandør-roller og politrukker – navne, der ikke nødvendigvis er kendte for det brede publikum, men som besidder den præcise type troværdighed, Gileads verden kræver. Det er den slags casting, der ikke skaber overskrifter inden premieren, men som gør en forskel i de lange, svære scener, hvor alt afgøres i et blik eller en tavshed.

Showrunner Bruce Miller har tidligere forklaret sin castingfilosofi som en søgen efter skuespillere, der ikke spiller mod det undertrykkende miljø, men ind i det – der lader systemet forme dem foran kameraet, frem for at stå uden for det og demonstrere. Det er en subtil distinktion, men den er afgørende for, at Gileads verden føles levende og ikke teatralsk.

Hvilke andre projekter kender vi de medvirkende fra?

Ann Dowd – fra usynlighed til ikonisk status

Ann Dowds karriere er i sig selv et studie i det amerikanske skuespillandskab. I årtier var hun “den kvinde, du kendte, men ikke vidste hvad hed” – en karakterskuespiller med det særlige talent for at forskydes fuldstændigt ind i sine roller, uanset om det var som bitter huskerske i Garden State, som den troende moder i Compliance eller som Patti Levin i The Leftovers, den rolle der for alvor afslørede hendes rækkevidde.

The Handmaid’s Tale gav hende endelig det rum, hun altid fortjente. Emmy-prisen fulgte i 2017. Men vigtigere end prisen er det faktum, at Dowd transformerede Aunt Lydia fra en biberolle til seriens moralske omdrejningspunkt. Den rejse fortsætter i The Testaments, og det er vanskeligt at forestille sig, at nogen anden kunne bære den.

Instruktørerne bag kameraet

En serie er aldrig alene sine skuespillere – den er også dem, der fortæller, hvor kameraet skal stå, og hvad lyset skal sige. Michelle MacLaren og Reed Morano er tilknyttet som instruktører på de første afsnit, og begge navne signalerer noget meget bestemt om seriens ambitioner.

MacLaren er manden bag nogle af Breaking Bads mest teknisk virtuose afsnit og har arbejdet på Game of Thrones og Better Call Saul. Hun har en evne til at lade handling udfolde sig i rum og afstand snarere end i dialog. Morano er en anden størrelse – en visuel poet, der allerede satte fingeraftryk på The Handmaid’s Tales første sæson og siden har instrueret features. Hendes brug af lys, ofte koldt og brutalt hvidt eller blødgjort til næsten det uvirkeliges grænse, er en slags signatur, der her møder Gileads visuelle grammatik igen.

Bruce Miller som showrunner er garantisten for, at de to verdeners – bogens og tv-mediets – dramaturgi finder hinanden. Han har fulgt Atwoods univers tæt nok til at vide, hvornår man skal holde sig til romanen, og hvornår tv-formatets krav om tempo og parallelmontering kræver selvstændige løsninger.

Læs også artiklen medvirkende i Game of Thrones

Hvorfor gør netop de medvirkende i The Testaments historien mindeværdig?

Der er en linje i Atwoods roman, der lyder omtrent sådan: Enhver, der har overlevet, vil have en historie at fortælle. Det er næsten en programerklæring for, hvad The Testaments forsøger at gøre – ikke blot at fortsætte Gileads saga, men at udvide vores forståelse af, hvem der har ret til at bære historien videre.

De medvirkende i The Testaments er interessante netop fordi de repræsenterer et skift i seriens interne logik. Frem for Junes desperate modstand udefra og nedenfra ser vi nu magten indefra – og det kræver skuespillere, der kan håndtere moralsk ambivalens uden at søge tilgivelse for det. Aunt Lydias fortæller-position er ikke en retfærdiggørelse. Det er en undersøgelse. Og den undersøgelse kræver en Ann Dowd.

Det samme gælder de unge kvinder, Agnes og Daisy. De er ikke helte i traditionel forstand. De er produkter af deres respektive verdener – den ene formet af Gileads doktriner, den anden af den vestlige verdens ligegyldige velfærd. Samspillet mellem disse to karakterer, og de skuespillere der til sin tid besætter dem, vil afgøre, om serien blot er et veloplagt supplement til The Handmaid’s Tale – eller noget, der kan stå på egne ben.

Det er sjældent, at et tv-projekt fra start sættes i kontekst af sin kulturelle nødvendighed. Men The Testaments er en af de serier, der fra første øjeblik bærer mere end underholdning på sine skuldre. Og det mærkes allerede i de valg, der er truffet bag kameraet – i instruktørerne, i showrunneren, i den varsomme, næsten rituelle måde, castingen kommunikeres på.

De medvirkende i The Testaments er ikke blot ansigter på en plakat. De er bærere af et univers, der begyndte som dystopisk advarsel og er endt som nærmest profetisk spejl for vores samtid. Når serien endelig rammer skærmen, vil det blive tydeligt, om den kan løfte den arv – eller om den folder under den. Men baseret på de kreative kræfter, der er samlet, er der al mulig grund til at tro, at Gilead endnu engang vil sætte sig fast under huden på os. Længe efter at fjernbetjeningen er lagt fra.

Ofte stillede spørgsmål om medvirkende i The Testaments

Hvem spiller hovedrollerne i The Testaments?

De tre centrale karakterer er Aunt Lydia, Agnes og Daisy. Ann Dowd forventes at vende tilbage som Aunt Lydia, mens castet til Agnes og Daisy endnu ikke er officielt bekræftet på tidspunktet for denne artikel.

Hvem er instruktør på The Testaments?

Michelle MacLaren og Reed Morano er tilknyttet som instruktører på seriens første afsnit. Begge har tidligere arbejdet på The Handmaid’s Tale og en række af de seneste årtiers mest anerkendte tv-produktioner.

Hvem er showrunner på serien?

Bruce Miller, der også stod bag The Handmaid’s Tale, fungerer som showrunner og manuskriptforfatter. Margaret Atwood selv er executive producer og rådgiver på projektet.

Hvilke andre serier og film kender man de medvirkende fra?

Ann Dowd er bl.a. kendt fra The Leftovers, Compliance og selvfølgelig The Handmaid’s Tale. Reed Morano har instrueret afsnit af The Handmaid’s Tale og featuren Meadowland. Michelle MacLaren har arbejdet på Breaking Bad, Game of Thrones og Better Call Saul.

Hvornår kan man se The Testaments?

En officiel premieredato er endnu ikke bekræftet. Serien er under produktion med MGM Television og Hulu som primære aktører bag projektet.